Aktuel patient information

Akut

Akut behandling – Hvad gør jeg?

Ved akut brug for tandlægehjælp ringes hurtigst muligt til klinikken.Vi tilbyder smertelindrende behandling samme dag, hvis du ringer om morgenen – dog kan der forekomme ventetid!

HVAD KAN DU SELV GØRE NÅR UHELDET ER UDE – INDEN DU BEGIVER DIG TIL TANDLÆGEN:

Tandpine: Hvis tandpinen er vedvarende, rens da munden med vand. Forsøg desuden rensning med tandtråd, da årsagerne kan være madrester mellem tænderne. Hvis tandpinen er vedvarende skal du opsøge tandlæge.

Knækket/brækket tand: Henvend dig til din tandlæge hurtigst muligt. Rens området med vand for at fjerne snavs/skidt. Et koldt omslag vil dæmpe evt. hævelse. Husk at gemme tanden eller fligen af tanden fugtigt (evt. i et glas mælk eller i munden,- aldrig i rent vand!) og medbring den til tandlægen.

Udslået, løse/skæve tænder: MÅ IKKE sættes på plads, da dette skal gøres af en tandlæge. Det anbefales at opbevare en udslået tand i munden og opsøge tandlæge hurtigst muligt.

Brud på kæben: Undgå at bevæge kæben. Opsøg skadestue. Brug koldt omslag til at dæmpe smerten

Bid i tunge eller læbe: Brug en ren klud som kompres på området. Kompres stopper blødningen. Reducer hævelsen med et koldt omslag. Hvis blødningen ikke stopper, bør du opsøge tandlæge eller skadestue.

Uden for klinikkens åbningstid henvises til Tandlægevagten

Telefon  6541 4551

Regionstandplejen
Sundhedshuset Sct. Joseph
Nørregade 63A
6700 Esbjerg

 

Tandlægevagtens Åbningstider

Lørdag, søn- og helligdage:
Telefonen er åben fra kl. 9.00-12.00.
Behandling foregår i tidsrummet 10.00-12.00.

Weekend-pris
Vagten drives efter sygesikringsoverenskomsten.

Det vil sige, at det er kommunen, der betaler for behandling af børn (gælder danske statsborgere), mens voksne skal betale med kontanter/dankort umiddelbart efter behandlingen.

Ud over den sædvanlige egenbetaling skal der betales et tillæg for behandling uden for almindelig dagarbejdstid.

Derfor vil prisen komme til at ligge på mindst 850 kroner på lørdage samt jule- og nytårsaftensdag og 1.150 kroner på søn- og helligdage. Vi skal gøre opmærksom på, at dette er en mindstepris og at den nøjagtige pris vil afhænge af, hvilken behandling der finder sted.

Er du akut kommet alvorligt til skade med dine tænder  bør du henvende dig på Skadestuen

Skadestuen i Esbjerg
Skadestuen 
Finsensgade 35 
6700 Esbjerg
Telefon: 7918 2137

På Sydvestjysk Sygehus Esbjerg findes en åben skadestue. Her kan du henvende dig døgnet rundt, hvis du er kommet akut til skade indenfor de sidste 24 timer. Dog skal du regne med, at hvis du kommer om natten kan du blive sendt hjem for at møde i dagtiden til yderligere undersøgelser f.eks røntgen.