Aktuel patient information

Ny patient?

Velkommen til Tandlægehuset Borgergade.  Vi er et dygtigt team af behandlere der kan tilbyde enhver form for tandbehandling. Fra en enkel og omhyggelig tandrensning til den avancerede opbygning af smil og bid. Vi arbejder med stor vægt på æstetik og benytter både almindelige og computerfremstillede kroner og broer. Vi kan tilbyde tandoperationer m.m. Et smukt smil begynder med en sund mund.
Se vores mange behandlingstilbud – Klik her!

NB:

Klinikkens fysiske indretning  gør desværre, at klinikken ikke kan modtage patienter, der er kørestolsbrugere!
Klinikken tilbyder ikke lattergas, og du kan heller ikke få fyldninger med sølvamalgam. Vi bruger udelukkende plastfyldninger.

 

Det første besøg på klinikken

Første gang du kommer hos os bruger vi ekstra tid på at lære dig og dine tænder bedst muligt at kende.

Du  vil blive modtaget af en af vore tandlæger, og der vil være god tid til at I sammen kan snakke om dine forventninger og behov, og til at du kan lære os at kende, og omvendt. At vælge tandlæge er ofte et spørgsmål om kemi og tillid.

Du må meget gerne komme 10 minutter før aftalt tid, så vi kan få registreret alle dine oplysninger i journalsystemet. Du vil blive bedt om at udfylde et helbredsskema.

For at registreringen kan ske hurtigt og rigtigt, bedes du medbringe gyldigt sygesikringsbevis, samt evt. medicinskema og medicinkort.

Husk at oplyse os, hvis du er medlem af sygeforsikringen ”danmark”, så indberetter vi automatisk for dig.

Du vil blive tilbudt automatisk indkald til det regelmæssige eftersyn, og du kan vælge mellem almindelig post, E-mail og SMS.

Journal og røntgenbilleder  kan rekvireres  fra din tidligere tandlæge.

For os er det vigtigt, at du får en kompetent og omsorgsfuld behandling. Du skal føle dig tryg og godt tilpas. Skulle der være noget du ønsker, vi gør anderledes, skal du blot sige til, så vil vi forsøge at efterkomme dine ønsker.

 

Betalingspolitik

I følge overenskomsten med den offentlige sygesikring, skal patientandelen betales umiddelbart efter endt behandling. Betaling kan foregå kontant eller alle former for kreditkort og debitkort samt MobilPay.

Restancer sendes til inkasso. Samtlige omkostninger betales af dig.

Afdragsordninger er primært kun noget vi kan tilbyde til patienter vi har haft regelmæssigt besøg af i længere tid!

Første gang du kommer til behandling/konsultation erlægges et depositum på 800 kr. betalt via èn af betalingsmetoderne nævnt herover. Depositummet indgår som betaling efter udført behandling/konsultation. Er der et restbeløb herefter kan det enten udbetales eller gemmes på til senere behandling.