Regelmæssigt eftersyn

Alle økonomiske undersøgelser viser, at det på den lange bane, er langt dyrere, hvis tandlægehjælp kun opsøges, når der er noget galt (tandpine, knækket tand o.lign.).
Hvis du regelmæssigt går til tandlægeeftersyn 1-2 gange årligt, bliver problemerne taget i opløbet.
Hullerne når f.eks. ikke at blive så store, at det kan udvikle sig til tandpine og dermed rodbehandling eller ekstraktion, som vil være langt dyrere, end hvis det bare var et lille hul.

Store huller skal bores mere og dermed svækkes tanden mere og dermed bliver tanden mindre modstandsdygtig i fremtiden, som giver flere frakturer i tanden osv. osv…det er skruen uden ende og tanden bliver nu et økonomisk bundløst hul fremadrettet.

Derfor anbefaler vi altid alle at gå regelmæssigt til tandlægeeftersyn, fuldstændig ligesom du jævnligt tager din bil til serviceeftersyn.

Få en tid ved tandlægen

Ring 75 12 90 22 indenfor vores åbningstid eller send en mail til reception@borgertand.dk

Sådan plejer du dine tænder

3 tips til at pleje dine tænder selv

Dine tænder har brug for den pleje, som kun du kan give dem – ikke kun engang imellem, men hver dag – flere gange om dagen.

Derfor:

Børst tænder (mindst) to minutter to gange om dagen – og skift tandbørsten ud, når den ser slidt ud.

Brug tandtråd – den kommer helt derind, hvor tandbørsten ikke kan nå.

Skær ned på sukkeret i det daglige – det er det rene guf for bakterierne i din mund.

Et ekstra tip: Husk at gå til rutinetjek regelmæssigt – så tager du ofte de problemer i opløbet, som tandbørsten og tandtråden ikke klarer …