Rodbehandling med størst mulig smertefrihed

Rodspidsbetændelse opstår i de fleste tilfælde ved, at en tands nerve dør på grund af bakterieindtrængen som følge af et stort hul (caries) eller på grund af et slag på tanden.

Mange mennesker frygter rodbehandling, fordi de har hørt, at det er meget smertefuldt. Derfor skal du vide, at vi har specialiseret os i at udføre behandlingen med størst mulig smertefrihed og tilbyder flere forskellige bedøvelsesteknikker. Også en, der passer til dig og som kan gives, næsten uden du mærker det.

Inden vi går i gang med behandlingen, lægger vi en plan sammen med dig og taler alt igennem stille og roligt og på den måde får dæmpet din smertefølsomhed og evt. frygt for smerte.

Ofte stillede spørgsmål

Når du skal have en rodbehandling, er det for at bevare en tand, hvor nerven er betændt eller død. Det kan der være mange årsager til, men de typiske er huller, revner, slag, eller at tanden ikke er blevet behandlet for caries i tide.

Ved at pleje dine tænder selv og løbende få rutinetjek, så du undgår huller, samt ved i tide at få en krone på tænder med store fyldninger.

Du får en midlertidig fyldning imellem behandlingerne, så du kan bruge tanden med det samme, men med forsigtighed. Når vi afslutter behandlingen, laver vi en permanent plastfyldning, og du kan straks bruge tanden normalt.

De fleste gange vælge vi at vente 1-2 år efter rodbehandlingen(minimum 6 måneder) for at følge helingen og sikre os, at du ikke længere har gener fra tanden. Derefter beskytter vi den bedst muligt med en krone. I enkelte tilfælde er tanden så medtaget fra starten, at kronebehandling er eneste mulighed for at genopbygge den igen – så i disse tilfælde laver vi kronen straks efter rodbehandlingen.

Ved større behandlinger giver vi dig altid et tilbud, baseret på en grundig snak med dig om dine muligheder. Ud over det kan du se mere under vores priser.